Deres Majestæter

Det har været en stor oplevelse for mig at fremstille denne reproduktion af fundet fra havet omkring Samsø, og det mest interessante har været mødet mellem nutiden og middelalderen.

Det er noget af det sværeste, jeg har lavet, og en stor faglig udfordring, for ler er ikke bare ler, og formsprog, udstyr og arbejdsforhold er vidt forskellige. Men det har samtidig været en utrolig magisk oplevelse – det grundlæggende, udført med hænderne, har nemlig ikke ændret sig og er nøjagtig det samme nu som i middelalderen.

Tænk at få lov til ikke kun at se, men også at opleve noget, som har overlevet de utallige år. Da jeg tog den gamle kande i hånden, kunne jeg mærke aftrykkene fra hænderne på en dygtig og rutineret hånddrejer, som sikkert havde lavet netop den model hundredvis af gange. Der var et tydeligt slægtskab mellem den håndværker i middelalderen og det håndværk, jeg selv har lært.

Første gang, jeg så og oplevede fundet af middelalderkanden, var på museet i Tranebjerg. Jeg var der for at tegne, måle op og i det hele taget få en fornemmelse af opgaven. Kanden gjorde et stort indtryk. Den er gudesmuk med erodering, farvespil, hvor man kan fornemme – og næsten se – flammerne fra brændingen, resterne af blyglasuren og kalksporene fra havet; alt det, som kun tiden kan skabe. Bagefter skulle jeg handle ind, men efter at have gået forvildet rundt, måtte jeg forlade butikken uden at købe noget.    Jeg var simpelthen starstruck – jeg havde mødt min “rockstjerne”.

En stor tak til Samsø Kommune for tilliden, Samsø Museum for hjælp og vejledning, og ikke mindst til den anonyme pottemager, som for så mange hundrede år siden drejede kanden, der har ligget gemt i havet og nu forbinder os med fortiden.

Jeg håber, De vil glædes over denne nutidige fortolkning.